mandag den 27. oktober 2014



23.10. Det var en helt fantastisk formiddag, var rundt i flere klasser, sjovt at høre 1. Klasse synge pm at være gode venner, man skal behandle andre som man gerne selv vil behandles.

3. Klasse skulle programmere et spil på iPads. De måtte forklare læreren, hvad 1 af begreberne betød, meget fascinerende. Og jeg så for 1. gang en IWB tavle i brug, både lærer og elev tegnede figurer, kopierede dem lynhurtig. 

I alle klasselokaler var der et meget stort rundt tæppe, som børnene kunne sidde og ligge på. 

Generelt var der utrolig ryddeligt alle vegne, også i personalerummene. 

På Sofielundskolan besøgte jeg 7. og 9. Klasse, igen det meste foregår på Cromebooks, og så kommenterer læreren elevernes opgaver, samtidig med de går rundt og hjælper/vejleder eleverne, som pænt rækker hånden i vejret og vente stille og roligt til det bliver deres tur.

Rektoren her havde indført brugen af ordet katastrofe. Når en elev ikke kan det der er krævet, så er der ikke noget med, det kommer nok, vi skal lige se tiden an. Nej hvis kravene ikke er indfriet er det en katastrofe, og så skal læreren gøre noget her og nu for at løse det.

Alle lærere arbejder meget engageret og skal være klar til forandringer og udviklingsprojekter, og det har betydet nogen personale afgang, tilgengæld er kommunen kendt for sine høje forventninger til ledere, medarbejdere og elever, hvilket betyder at der altid er mange jobansøgere. 

Det har været lidt svært med rapporteringsformen, det at blogge har givet visse udfordringer med FOTO, særligt for os på iPads, men Birgitte er vedholdende, hun har fundet et løsning, men jeg har endnu ikke nået at lære det, måske i lufthavnen i aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar