Individuel dag for Birgitte

Jeg skulle mødes med Pierre Carlsson, chef for Administrativa Afdeling i Turebergshuset (den bygning, der rummer kommunens afdelinger og kontorer for andet, f.eks. fagforeninger) kl. 8.15, efter at have spist dejlig morgenmad på hotel Scandic - men tro mig, enten aner de i Sverige ikke hvad en stærk ost er, eller også havde de byttet om på skiltene! Men ellers var det fint.

Nå, men Pierre fulgte mig op og præsenterede mig for Krister Mandorff, der har været med til at starte Kontaktcentret op, - som denne dag handlede meget om - og som nu arbejder som virksomhedsudvikler på området - de skal have flere opgaver til Kontaktcentret, er ønsket - og han fortalte mig om diverse udfordringer dette havde været, og om det positive det havde medvirket. De startede i Sollentuna 1. april 2011 med fem ansatte, med den filosofi, at alle skulle kunne svare på alt. Alle blev rekrutteret udefra, hvilket jeg undrede mig lidt over, men det var for at ingen skulle flyttes mod egen vilje, og for ikke at ødelægge de afdelinger der nu blev aflastet. De der blev ansat skulle være læreVILLIGE og være GODE til det. I dag er de 13 ansatte inkontaktcentret, og er nu delt op på to hovedområder, eller tjenesteområder, som de kalder det. Tjenesteområde 1 tager sig af spørgsmål vedrørende byggelov, teknik og miljø m.m. Og tjenesteområder 2 tager sig af området som skoleområdet og ældreplejen og meget mere.

Og hvad laver de så lige præcis i Kontaktcentret? De besvarer telefoner, e-mails, fysisk post, digital post, spørgsmål sendt via Kommunens facebook profil, og så kan borgerne aftale besøg i Kontaktcentret, hvis det er større byggesager, der f.eks. skal drøftes. Områderne tager imod mere end 750 samtaler/besøg pr. uge.

Så havde vi "Fika"! Kaffepause med kage, den indtog vi på trettende etage, hvor Sollentunasalen også befinder sig, så den fik jeg lov til at kigge ind i. Meget nydelig holdt i de svenske farver, og med den flotteste udsigt ud over byen.

Herefter skulle jeg tale med Marianne Carlberger, E-strateg, som viste mig Sollentunasalen hjemmeside, og hvordan man herfra har adgang til alle deres elektroniske blanketter. I Sverige er man ikke helt så langt som i Danmark på dette område. Hver kommune vælger selv hvad de vil lave elektroniske løsninger på, så det man gør i en kommune er slet ikke sikkert man har en elektronisk løsning på i nabokommunen. Men de er på vej og jeg er sikker på at Marianne knokler i Sollentuna Kommune med at få elektroniske løsninger på mange områder.

Og så skulle vi spise frokost, ikke at forveksle med den svenske "frukost", som er morgenmad. Det blev samme sted, hvor vi spiste aftensmad i går, nemlig på Edsbacka Wardshus. Og det var bestemt ikke dårligt.

Og så kom vi til dagens sidste punkt, som var en samtale med Ylva Forslin, medarbejder i Kontaktcentret, hvor hun har arbejdet i ca. 2 1/2 år. Det var tydeligt, at hun brændte for sit arbejde. Hun bor ikke i Sollentuna - det er der faktisk ikke nogen af de personer jeg er stødt på her, undtagen lige kommunalpolitikkeren Thomas Ardenfors, som vi mødte i går - men hun vidste så meget om selve byen, hvor der var gravhøje, hvorfor der er et sjovt ur på torvet foran Turebergshuset og at der for et par år siden blev navngiver et strøg efter Hvidovre, Hvidovrestrøget, og jeg fik et kort, så jeg kan finde derhen, men det nåede jeg ikke lige i dag, måske i morgen. Ylva tegnede også for mig, hvordan den Administrativa Avdeling er bygget op. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor Ylva blev ansat i Kontaktcentret, hun elsker sit arbejde og er stolt og glad for det hun laver.

Og så var der "Fika"! Pierre stødte til her, og vi rundede dagen af. Og jeg var træt i hovedet af at koncentrere mig om at forstå svensk, og ovenpå alle indtrykkene jeg havde fået.

Jeg skyndte mig hjem til hotellet, slappede af, og så skulle vi mødes alle vi fem stipendiater. Renere var så sød, at han bød på et glas champagne til dem der havde lyst og øl til den der havde lyst til det.

Og så skulle vi ud at spise - ja, vi dør ikke af sult på denne tur. Vi gik til Texas Longhorn Steakhouse, hvor tre spiste bøf, og to spiste spare ribs, hertil drak vi de lækreste øl. Og så skete der noget jeg blev meget glad og rørt over. Mine medrejsende havde købt en fin lille Kosta Boda (svensk glas) skål/fyrfadslysestage til mig. Det var som tak fordi jeg har været kontaktperson i forhold til Sollentuna Kommune og havde ordnet nogle praktiske ting. Det var så sødt af jer, så tusind tak til Renee, Alice, Helle og Birte :-)

Endnu en herlig dag er ved at være slut, og i morgen venter der en dag med sightseeing i Sollentuna. Jeg glæder mig.