Efter at have sovet ovenpå en begivenhedsrig dag, er det egentlig helt fantastisk som ansat i Hvidovre, at få sådan en mulighed for at blive briefet om hvordan en stor og ganske velhavende kommune arbejder, hvilke tanker politikere og chefer gør sig for at blive landets bedste kommune. Meget flot at Sollentuna stiller op med politiker, forvaltningschefer, ledere på institutioner for at gøre os 5 klogere på kommunens drift.
Jeg havde fået til opgave at lytte ekstra grundig på forvaltningschefen for Barn- og Utbildingskontoret Daniel Broman - og han var virkelig interessant at lytte til, her er lidt af det, der gjorde mest indtryk.
Man har 17 offentlige skoler (77% af kommunens børn går der) og 16 private/friskoler (23%) - private og offentlige skoler for det samme beløb pr barn fra kommunen, man må ikke opkræve betaling for at gå i skole. man har tilsyn med de private, men kan ikke bestemme, indhold.
Kommunen har 3 mål, som forfølges intenst. Bl.a. Omkring indsatsen "0 mobning", bruger man Dr. Dan Olweus metode, og de har haft held med at nedbringe mobning markant.
Anvender gode eksempler, har møder, hvor man udveksler de gode eksempler. Vi skal tale positivt om skolerne, lærerne skal være stolte af at være ansat i Sollentuna. De 3 mål italesættes hver gang lærerne/skolelederne er samlet.
IT, alle elever på alle årgange har enten iPads eller Cromebooks. Når en elev har har lavet en tekst deles den med de andre, som skal give feedback, og det at man ser andres tekster mm har højnet drengens indlæring med 20%, meget spændende!
Nu venter en ny dag med individuelle programmer, så det bliver spændende, skal bl.a. Besøge 2 skoler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar