mandag den 27. oktober 2014

Birtes besøg på Trafik- och fastighedskontoret og Miljö- och byggnadskontoret

Jeg blev modtaget af Susanna Arbro, som er chef for Ejendomsafdelingen (fastighetskontoret).

Formiddagen foregik i Trafik- och fastighetskontoret, hvor Sanna Arbro guidede mig igennem en meget spændende formiddag. Kontorets placering i kommunens organisation kan I se her.

Det er Trafik- og fastighedsnævnet eller kommunalbestyrelsen, der uddeler opgaver og prioriterer. Kontoret prioriterer selv sit arbejde inden for visse rammer. TFK er først og fremmest en bestillerorganisation.  Byggeprojektering og udførelse udføres derfor ikke af kontoret.  Her kan I se kontorets organisation:

 
Ejendomsafdelingens arbejdsområde er bl.a. at forvalte kommunens ejendomme, dvs. kontrollere, planlægge, vedligeholdelse, tilvejebringe lokaler ved byggeprojekter, værne om samarbejdspartnere (kunderelationerne), udleje lokaler, håndtere fejlrapportering af ejendomme mv. 
Sollentuna Kommune har et areal af 50 km2 og har 68000 indbyggere.  Kontoret varetager forvaltningen af:
· 117 kommunale ejendomme 
·  38 MEX ejendomme  (jord mm)
·   90 kontrakter om lejemål  
·  200 stk. aftaler om lejemål samt
·  kulturejendomme.

Om formiddagen blev jeg præsenteret for konsulent Martin Lindfors, der står for ejendomsstrategien og tekniske forvaltere Linus Herteus og Harry Kuusiniemi og Louise Rohmer, som er kundekoordinator mellem mange forskellige aktører tidligt i et byggeprojekt inden det overtages af byggeprojektlederen.

 

 
Illustrerer, at det er hendes opgave at holde alle ”hjulene” kørende,
Efter det indledende møde, fortalte Louise om hendes opgaver, som kundekoordinater. 

Sollentuna Kommune er opdelt i 3 distrikter, hvor Louise er den kundeansvarlige ejendomsforvalter på Centraldistriktet. I hver distrikt er der også en teknisk forvalter.
 

 

Kontorets udviklingsområder er et ejendomssystem, et tegningshåndteringssystem, et indkøbssystem og projektvejledninger.


Forskole - renovering - ingen fodpaneler - mere rengøringsvenligt
Herefter var vi alle på tilsyn i en ”forskole” – en institution for børn i alderen 1-6 år.  I denne institution foregår der i øjeblikket en indendørs totalrenovering.   Arbejdet forgår i etaper uden at flytte børnene til en anden institution. Børnene flyttes sammen på det resterende areal, mens deres enhed ombygges. Her fortalte de om det gode samarbejde, alle parterne – TFK-kontoret, håndværkerne, institutionslederen, forældrene m.v., hvor dialog, kommunikation og information var nøgleordet. 
Forskole - renovering
Besøg på forskolan

"mätningsjobb" i MBK
Efter frokost med flere fra TFK og MBK skulle jeg på besøg  i Miljö- och byggnadskontoret  (MBK).  Her så jeg bl.a. digitale kort og hvordan man udarbejdede et kort ud fra en landmåling.

Af enkelte ting, jeg bemærkede, som er anderledes end vi har, kan nævnes:
  • Afsætning af matrikulære skel og bygninger - et område kun landinspektører varetager i Danmark. 
  • Deres digitale kort viser bygningens mur og ikke taget, som vores digitale kort viser. Arealer på en bygning er ikke bruttoarealer (inkl. ydermuren), men nettoaral (uden ydermuren opmålt). 
Det var en fantastik spændende og lærerig dag. Alle, jeg mødte fortalte og viste mig meget engageret om deres arbejde.  Det virker, som om der er god trivsel med meget kommunikation og medinddragelse alle steder.  Tack så mycket  alla.

 Jeg synes det var nemt at forstå svensk - dog forbehold for at jeg har forstået de svenske ord rigtig.  Jeg forsøgte på bedste måde også at tale svensk.  Det er dog muligt at de troede jeg talte dansk.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar