Arbetscenteret kan vist nærmest sammenlignes med Espelunden i gamle dage, her henvises både dagpengemodtagere og folk på social bistand, dagpengemodtagerene er her fortrinsvis i 4 uger og skal bevise de kan arbejde, møde, gå til tiden med videre, og så er de derefter klar til at blive sendt til coaches (anden aktør), de der kommer fra social bidragskontoret, kan være tidligere misbrugere, være meget langt fra arbejdsmarkedet, måske aldrig rigtig haft fodfæste, eller havde nedsat funktionsevne - de modtager her den mindste løn på området for deres arbejde, som kan være indenfor mange området, eksempelvis:
- Snedkeri
- Systue - i dag syede de skulder-varme-poser, med hvede i
- Montage - i dag pakkede de perleplader, sådanne småsysler er ikke konkurrenceforvridende, da det er umuligt at gøre rentabelt i Sverige, så derfor er det ok med fagforeningerne her.
- Klotsrensning - klot er direkte oversat klatarensning, det vil sige afrensning af tags
- Renhold af visse fortorve og parker.
Indendøre i arbetscenteret, fra første sal, værkstederne ligger på begge sider af "hullet"
Selvbyggede bord/bænke sæt, som de sælger til institutioner, en ansat og 2 borgere på ryge pause
Og SÅ var det frokost, vi kørte i modsat retning, helt sydpå i Sollentuna, til en helt fanstastisk - og meget billig - Persisk resturant, og som altid:
Lammeskank med dildris, det smagte fantastisk!
Og så gik turen til Möligheternas hus og vuxenutbildning, her er Maries arbejdsplads - her mødes borgeren med muligheden for en samtale om arbejde / uddannelse, og mange der kommer for at få hjælp til at søge arbejde, ender med at tage mere uddannelse i stedet, og til det, så har de investeret i et - dyrt - program, der straks tester borgerne, således at de kan henvises til rette niveau af uddannelse, de testes på dansk, engelsk og matematik, både A og A2, B og B2 og så videre, de siger: "hellere købe et dyrt program, og mindske frafald på uddannelser, det er alt for dyrt, både økonomisk men ikke mindst menneskeligt"
Det kan - i det små - sammenlignes med at Ungeindsatsen nu ligger dør og dør - men alligevel ikke helt, for de deler simpelthen lokaler, og er mere sammensmeltede.
Derudover så ligger SFI, Svensk For Indvandrere, dør om dør med kontoret for modermålsundervisning for børn og unge, de forsøger at gøre det reelt med "En vej ind"
Til årsskiftet så flytter arbetscenteret også ind i bygningen, da de tror på at alle kan have fordel af dette, dem i arbejdsprøvning, kan efter dette, gå op af trappen og samtale om fremtid ect.
Placeringen af bygningen er valgt fordi den ligger ved togstationen centralt i centrum, og der hvor alle busser kommer forbi, så ALLE har mulighed for at komme dertil.
Meget sympatisk at helhedstænke således hele vejen rundt, som de har præsenteret os for siden igår kl. 10.00 hvor de tog mod os.
Så gik turen retur til rådhuset, hvor vi talte om forskelle og ligheder i vores systemer, vi har mange lighedspunkter, og mange ting lærte vi af hinanden, blandt andet er deres SU system nærmest modsat vores, de kan få 2.800 (hjemmeboende kr. 1.500) og låne resten - ca. 5-6.000 pr. måned, modsat vores der er kr. 5.600 og evt. lån på ca. 3.000.
De kan også kun være på dagpenge i ét år, mod vores 2 år, til gengæld mente de at de også kun betalte Skr. 100 eller lignende om måneden.
Nu ankom Anna-Karin Sundén, brottsförebyggare på Säkkerhetsenheten, lidt ala vores SSP, Anna-Karin talte om at de tidligere også havde forebygget ved at kigge på individet, og at de gør det selvfølgelig også - men nu forsøger de at forebygge i miljøet, en model hun og hendes kolleger har været i New York for at blive inspireret af, fra et af de mere barske områder derfra, hvor folket ikke turde gå ud om aften, og slet ikke i parken, fordi de kriminelle havde overtaget området, her satte man ind med undersøgelser af sikkerheden, og begyndte at ændre på lyssætningen, man gjorde det mere attraktivt at komme der, man shinnede området op, man tilførte ressourcer - og fik folk mere interesseret i at turde - og nu er det sværere at begå kriminalitet, da der er mange mennesker og dermed mange øjne på området.
I Sollentuna har de blandt andet forebyggende ved at de har "grannasamverken polis/kommun", her er det pensionister, der melder ind de gerne vil køre rundt i områder og se efter hærværk, notere det og indberette det, men samtidigt virker det kriminalitetsforebyggende, fordi der køres rundt og holdes øje for unøjagtigheder med videre i dagtimerne, hvor andre er på arbejdet, og det ellers er "frit slag" for indbrudstyve.
Derudover har de voksne der frivilligt deltager på skolerne, det kan være som "legeonkel" i frikvarterene, hjælpelærer, en man kan søge trøst hos eller andet.
De har selvfølgelig natteravnene - og netværk der arbejder mod vold i nærrelationerne, altså vold i familien, herunder har en undersøgelse vist dem at vold mod mænd er næsten i samme niveau som vold mod kvinder, volden mod kvinder er bare hårdere og flere dør, men ellers ligger de tæt. SÅ nu har de etableret rådgivning for mænd der udsættes for vold, og følges af Uppsala Universitet, for at få indsamlet data på dette.
Anna-Karina talte meget om miljøet, om ikke at lade det stå til, og blive faldefærdigt, om det så var bare at lade ukrudet vokse, så viste undersøgelser at det bidrog til at kriminaliteten steg i et område, de laver derudover også trygghetsvandringer, med politikere, politi, embedsmænd, firmaer, og beboere fra et givent område, således at beboerne - unge som gamle, kan byde ind med hvad der gør dem utrygge, og så får de efterfølgende svar på, hvad der kan gøres noget ved, og hvad der må være..
Der kan læses mere på tryggtochsnyggt - tryggt och snyggt er varemærket for deres forebyggelse i Sollentuna.
Og således var endnu en helt igennem fantastisk dag ved at være slut, jeg kunne skrive sider endnu, jeg har fået SÅ mange indtryk, informationer, oplevelser - og mødt så mange fantastisk imødekommende mennesker der er ansat i Sollentuna Kommun.
Men nu skulle vi mødes, os 5 udsendte medarbejdere og dele dagen lidt, og finde et sted at spise, idag blev det i eget selskab, på Texas Long Horn, øj vi fik nogle dejlige bøffer :)
Og for kendere, så fandt jeg de meget efterspurgte kaffebolsjer, og fik introduceret dem for mine medrejsende, der nu også kender "verdens bedste kaffebolsjer"
Og med sådan et i munden, vil jeg nu slappe af, kl. er 21.30, vi har spist, grint, delt oplevelser og er fuldstændigt fyldt med spændende oplæg hver og en af os.
/Alice
Ingen kommentarer:
Send en kommentar